Indstil begyndelsen og slutningen på et lyd- eller musikklip

Når du har føjet en lydeffekt, et musikklip eller en kommentar til et projekt, kan du tilpasse det, så det starter og slutter det ønskede sted.

I projektbrowseren

Hvis du ikke har brug for præcisionen i klipværktøjet, kan du hurtigt tilpasse lyd- og musikklip direkte i projektbrowseren. Disse instruktioner gælder ikke baggrundsmusik.

  1. I projektbrowseren skal du flytte markøren til en af enderne af den grønne eller violette linje, der repræsenterer det lyd- eller musikklip, du vil tilpasse.

    Markøren ændres til en markør til størrelsesændring som vist nedenfor.

    Billede af markøren til størrelsesændring.

  2. Gør et af følgende:

    • Du indstiller, hvor afspilningen af klippet skal begynde, ved at trække dets venstre kant til højre eller venstre.

    • Du indstiller, hvor afspilningen af lydklippet skal stoppe, ved at trække dets højre kant til højre eller venstre.

  3. Du afspiller dine justeringer i projektbrowseren ved at flytte afspilningsmærket (den røde lodrette streg) til venstre for det sted, hvor du vil se et eksempel på dit arbejde, og derefter trykke på mellemrumstasten.

    Tryk på mellemrumstasten igen for at standse afspilning.

Vha. klipværktøjet:

Med klipværktøjet kan du tilpasse lydelementerne i dit projekt enkeltvis, så det er specielt nyttigt, hvis der kun er et lydelement, du vil ændre (f.eks. baggrundsmusikken eller en lydeffekt). Klipværktøjet giver dig også adgang til de ubrugte dele af det klip, du redigerer, hvilket kan hjælpe dig med at finjustere tilpasningen.

  1. I projektbrowseren skal du flytte markøren over det lydklip, du vil tilpasse, og derefter vælge Klipværktøj på lokalmenuen Handling (ligner et tandhjul).

    Symbolet for Handlingsmenuen vises til venstre for den grønne eller lilla linje under lydklippet eller i det øverste venstre hjørne af feltet til baggrundsmusik i projektet.

    Billede af lokalmenu, hvor Klipværktøj er valgt.

    Klipværktøjet åbnes og viser en forstørret bølgeform af lyden eller musikken. Den lyseblå eller grønne del af bølgeformen repræsenterer den del af sang- eller lydklippet, der bruges i projektet. Evt. mørkeblå eller grønne dele af bølgeformen repræsenterer den del af sang- eller lydklippet, der ikke bruges i projektet.

  2. Du indstiller, hvor afspilningen af klippet skal begynde, ved at trække det gule håndtag ved starten på klippet.

    Der vises gule håndtag på begge sider af klippet som vist nedenfor.

    Billede af gule håndtag i klipværktøjet.

  3. Du indstiller, hvor afspilningen af lydklippet skal stoppe, ved at trække det gule håndtag ved slutningen af klippet.

    Afhængigt af hvilken type klip du tilpasser, vises varigheden af lydklippet (tidsstemplet) ved siden af håndtaget. På den måde bliver det let at justere lydklippet til videoklippets eller projektets nøjagtige længde.

  4. Du kan se et eksempel på dit arbejde ved at klikke på knappen Afspil i klipværktøjet. Klik på knappen igen for at standse eksemplet.

    Billede af knappen Afspil

  5. Klik på OK, når du er tilfreds med resultatet.

Når du tilpasser et klip med baggrundsmusik, anvender iMovie automatisk en udtoning på et sekund i slutningen af musikklippet, så musikken ikke pludselig standser.

Du kan låse begyndelsen af et klip med baggrundsmusik til et bestemt videoklip, så musikken flytter med klippet, hvis du flytter det. Lås starten på et klip med baggrundsmusik fast til et videobillede.

Vha. lydbølgeforme:

Når lydbølgeformer er synlige i projektbrowseren, kan du ændre aspekter af alle lydelementerne i dit projekt i det samme vindue. Denne funktion er især praktisk, hvis du skal foretage mange ændringer i projektets lyd.

Disse instruktioner gælder ændring af start- og slutpunkter på lyd, du har føjet til dit projekt, eller til lyd, du har udskilt fra video. Disse instruktioner gælder ikke ændringer af lyd optaget med og stadig forbundet med din video, eller ændringer i baggrundsmusik, som du har tilføjet.

  1. Når projektet er åbent, skal du klikke på knappen Lydbølgeform under projektbrowseren.

    Billede af knappen Lydbølgeform

    Der vises bølgeformer for hvert af lydelementerne i projektet i grønne, blå eller violette bånd under videoklippene. Blå bølgeformer repræsenterer den lyd, der blev optaget sammen med videoen. Grønne bølgeformer repræsenterer lyde og musik, som du har føjet til projektet. Violette bølgeformer repræsenterer kommentarer eller lyd, der er udskilt fra et videoklip. Der vises navne i det øverste venstre hjørne af hver grøn eller violet bølgeform for at gøre det lettere at identificere dem.

  2. Vælg det lydklip, du vil beskære, ved at klikke på dets navn øverst på dets bølgeform. Klippets omrids bliver gult.

  3. Flyt markøren til en af enderne af klippet, så den bliver til en markør til størrelsesændring (hvis klippet har en takket kant, betyder det, at det er opdelt på to linjer), og gør derefter et af følgende eller begge dele:

    • Du indstiller, hvor afspilningen af lydklippet skal begynde, ved at trække dets venstre kant til højre eller venstre.

    • Du indstiller, hvor afspilningen af lydklippet skal stoppe, ved at trække dets højre kant til højre eller venstre.