Tilføje et klip med et dækbillede

Et dækbilledklip er et videoklip, som du indsætter i et andet, normalt lignende, klip for at vise to forskellige elementer i en enkelt begivenhed. Du kan f.eks. vise en person, der er lige ved at ankomme til et suprise-party, og derefter klippe til en scene med de mennesker, der venter indenfor. Dækbilledklip er også nyttige til at dække dele af et klip, der ikke er så godt.

Når du tilføjer et dækbilledklip, dækker det den samme del af det videoklip, som det er tilføjet, således at det færdige klips samlede varighed ikke ændres.

Du tilføjer klip med dækbilleder på følgende måde:

  1. Sørg for, at avancerede værktøjer er slået til.

  2. Åbn det projekt, som klippet med dækbilleder skal tilføjes, så det vises i projektbrowseren.

  3. I begivenhedsbrowseren skal du vælge et videoklip eller et billedudsnit, du vil bruge som dækbillede, og trække det til et klip i projektet.

    Slip musens knap, når du ser det grønne symbol for Tilføj (+).

  4. Vælg Dækbillede på den viste genvejsmenu.

    I projektbrowseren vises klippet med dækbilledet med en grå kant over videoklippet i dit projekt, og den del af klippet, som det dækker, har en grå skygge.

    Billede af klip med dækbillede i projektbrowseren.

    Afhængigt af længden på det klip med dækbillede, som du har tilføjet, kan det rage ud over det klip, du har føjet det til (kun hvis der er et andet klip efter det klip, som du føjede klippet med dækbilledet til). Du ændrer placeringen på klippet med dækbilledet ved at trække det til et andet sted i klippet eller til et andet klip. Du kan også trække enderne for at gøre klippet med dækbilledet længere eller kortere. Du trækker en ende ved at flytte markøren, indtil den ændres til en markør til størrelsesændring, og derefter trække.

  5. Afspil effekten ved at anbringe afspilningsmærket (den røde lodrette streg) et sted før starten af klippet med dækbilledet i projektbrowseren, og tryk derefter på mellemrumstasten.

    Tryk på mellemrumstasten igen for at standse afspilning.

Du justerer ind-/udtoning eller opacitet i et klip med dækbillede på følgende måde:

Du kan gøre overgangen mellem det originale klip og klippet med dækbilledet blødere ved at tone klippet med dækbilledet ind og ud. Du kan også justere dækbilledets opacitet, så du stadig kan se originalvideoen nedenunder.

Du justerer ind-/udtoning og opacitet ved at dobbeltklikke på klippet med dækbilleder i projektet for at åbne infovinduet og derefter gøre et af følgende:

  • Hvis du vil tone klippet med dækbilledet ind eller ud, skal du klikke på Manuelt (vises til højre for Udtoning på dækbillede). Træk mærket for at justere varigheden af ind-/udtoningen.

  • Du gør klippet gennemsigtigt ved at trække mærket Opacitet til venstre. Jo længere du trækker det til venstre, jo mere gennemsigtigt bliver klippet.

Du sletter et klip med dækbillede på følgende måde:

  • Vælg klippet med dækbillede i projektbrowseren ved at klikke en gang på det, så dets ramme bliver gul, og tryk derefter på Slettetasten.

Lyden fra det originale klip og klippet med dækbilledet afspilles samtidig. Du kan skrue ned for lyden i et af klippene, så lyden fra det andet klip fremhæves. Se dette emne, hvis du vil vide, hvordan du gør: Formindsk lydstyrken på konkurrerende lydklip.

Du kan redigere klip med dækbilleder på samme måde, som du redigerer almindelige klip i dine projekter. Du kan f.eks. tilpasse dem med Klipværktøj, justere deres lyd, beskære dem, tilføje videoeffekter osv.

Hvis et dækbillede dækker en overgang i projektet, afspilles overgangseffekten ikke.