Importere et iMovie-projekt fra en iOS-enhed

Du kan importere et projekt oprettet i iMovie på din iOS-enhed – iPad, iPhone eller iPod touch – til iMovie på din Mac. Du kan derefter vha. iMovie på computeren redigere projektet ligesom alle andre projekter.

Du importerer et projekt oprettet på iPad, iPhone eller iPod touch på følgende måde:

  1. Slut enheden til computeren.

  2. På iMovies projektskærm på enheden skal du rulle for at anbringe miniaturen til det projekt, du vil importere til iMovie på computeren, i midten.

  3. Tryk på knappen Del , og tryk derefter på “Send projekt til iTunes”.

  4. Åbn iTunes på din Mac, og vælg enheden i venstre side af iTunes-vinduet under Enheder.

  5. Tryk på Prorammer øverst i iTunes-vinduet, og tryk derefter på iMovie i vinduet Programmer til venstre under Arkivdeling.

    Det delte projekt vises til højre i vinduet iMovie-dokumenter.

  6. Du kopierer projektet fra enheden ved at trække det fra vinduet til computeren – til skrivebordet, mappen Film eller et andet praktisk sted.

  7. Åbn iMovie på din Mac, og vælg Arkiv > Importer > iMovie til iOS-projekt.

  8. I det viste vindue skal du finde iOS-projektet på computeren og derefter vælge det.

  9. I det viste vindue skal du vælge at oprette en ny begivenhed med projektet eller føje video til en eksisterende begivenhed.

    Hvis du opretter en ny begivenhed, føjes projektet til projektbiblioteket, og der føjes en ny begivenhed til begivenhedsbiblioteket. De har begge samme navn som iOS-projektet.

    Hvis du føjer video til en eksisterende begivenhed, føjes projektet til projektbiblioteket, og videoen føjes til den begivenhed, du vælger. Begivenheden bevarer det originale navn.

    For at lette den videre redigering indeholder den importerede begivenhedsvideo alle videoklippene i iOS-projektet, ikke kun de elementer, du brugte. Hvis et videoklip f.eks. indeholdt 25 billeder, og du kun har har brugt 12 af disse billeder i iOS-projektet, importeres alle 25 billeder i det originale klip.

  10. Klik på Importer.

    iOS-projektet bevarer alle lyd- og videoredigeringerne og kan nu redigeres yderligere som alle andre iMovie-projekter. Hvis iOS-projektet havde et tema, bevares tematitlerne og -overgangene, og du kan tilføje nye på basis af dette originaltema.

    Hvis du vil ændre projektets tema, kan du kun bruge temaerne i iMovie til Mac. Hvis du skifter til et af disse temaer, kan du ikke skifte tilbage til det originale iOS-tema eller noget andet iOS-tema.

    Hvis projektet indeholdt fotografier, bevares disse billeder i projektet, men de er ikke tilgængelige fra fotobrowseren i iMovie.