Tilføje klip med dækkende farver, grafik og animeret baggrund

Du kan føje videoklip til dit projekt som baggrunde for andet indhold, f.eks. skærmtitler eller klip, du har optaget med en grøn eller blå skærm. iMovie leveres med tre typer baggrunde, inkl. dækkende farver, stiliserede grafiske baggrunde og animerede baggrunde. Hvis du vil bruge dem, skal du først tilføje baggrundsklippet og derefte tilføje andet indhold oven på det.

Du kan f.eks. anbringe et klip med en grøn eller blå skærm, hvor din ven udfører tryllekunster på en baggrund med et bølgende scenetæppe. Eller du er måske ved at fremstille en film fra en dykkerferie og vil anbringe starttitlen og takketeksterne over en animeret undervandsbaggrund.

Du tilføjer et baggrundsklip på følgende måde:

  1. Når projektet er åbent, skal du klikke på knappen “Kort, baggrund og animatic”.

    Billede af knappen "Kort og baggrunde"

  2. Brug rulleskakten i højre side af browseren “Kort, baggrund og animatic” til at rulle gennem baggrundene.

    De fire animerede baggrunde vises først efterfulgt af otte grafiske baggrunde og otte baggrunde med dækkende farve.

  3. Træk en baggrund til projektet, og slip musens knap, når du ser det grønne symbol for Tilføj (+). iMovie indsæstter baggrunden mellem klip, hvor den lodrette grønne streg vises.

    Baggrunden tilføjes som et klip på fire sekunder.

  4. Du ændrer baggrundsklippets varighed ved at dobbeltklikke på klippet og derefter skrive, hvor mange sekunder klippet skal vare. Klik derefter på OK.

Du ændrer baggrundsformatet på følgende måde:

  1. Dobbeltklik på baggrundsklippet i projektet, og klik derefter på baggrundsknappen (med navnet på den aktuelle baggrund) i det infovindue, der åbnes.

    Der åbnes et vindue, som viser alle baggrundsformaterne.

  2. Flyt markøren til en baggrund for at se et eksempel på den i fremviseren, eller anbring afspilningsmærket (den røde lodrette streg) på en baggrund uden at klikke, og tryk på mellemrumstasten. Baggrunden afspilles i en sløjfe i fremviseren. Du kan flytte markøren til andre baggrunde, mens en anden baggrund afspilles, for at afspille den i fremviseren i stedet. Tryk på mellemrumstasten igen for at standse eksemplet.

  3. Klik på en baggrund for at vælge den, og klik derefter på OK.

Du sletter et baggrundsklip på følgende måde:

  1. I projektbrowseren skal du vælge baggrundsklippet, så der kommer en gul ramme omkring det.

  2. Tryk på Slettetasten, eller vælg Rediger > Slet det valgte.

    Redigermenuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.