Ændre stillbilleder i temaformaterede overgange

Nogle temaformaterede overgange indeholder stillbilleder fra video i projektet. Nogle af overgangene i temaet Fotoalbum har f.eks. et fotoalbum, der bruger stillbilleder som fotografier.

Du kan vælge, hvilke stillbilleder fra videoen der skal vises i disse overgange.

Du vælger stillbillederne til en temaformateret overgang på følgende måde:

  1. I projektbrowseren skal du klikke for at vælge det temaformaterede overgangssymbol.

    Billede af overgangssymbol for en temaformateret overgang

    Hvis overgangen bruger stillbilleder fra videoen, vises der orange tal – svarende til antallet af billeder i fremviseren til højre – over videobillederne i projektet.

    Billede af stilllbilleder markeret med orange tal

  2. I projektbrowseren skal du trække hvert tal til det billede, der skal vises i overgangen.

    Når du trækker tallet, kan du i fremviseren se, hvilket stillbillede fra videoen der vises.

  3. Du viser et eksempel på overgangen ved at klikke på knappen Afspil øverst til højre i fremviseren.

  4. Når du er tilfreds, skal du klikke på OK øverst til højre i fremviseren.