Føje en lydeffekt til at lyd- eller videoklip

iMovie indeholder flere lydeffekter, som du kan anvende på lyden i projektet. Du kan f.eks. gøre lyden dæmpet, få det til at lyde, som om den er optaget i en kirke eller et lille lokale osv.

Du kan anvende lydeffekter på al lyd i dit projekt, inkl. lyd optaget med video, lydeffekter, musik, du føjer til videoklip, kommentarer, baggrundsmusik osv.

Hvis du kun vil føje en lydeffekt – f.eks. lyden af et dyr, et brag eller et trut – til projektet, skal du gå til dette emne: Føj et lydklip til et projekt.

Du anvender en lydeffekt på et klip på følgende måde:

  1. I projektbrowseren skal du dobbeltklikke på et video- eller lydklip (den farvede linje viser en kommentar, lydeffekt eller musik, du har føjet til et klip, og vises nedenfor), du vil føje en effekt til.

    Billede af grønne og violette lydlinjer

    Hvis du vælger et videoklip, ændrer den lydeffekt, du anvender, den lyd, der blev optaget sammen med videoen, men ikke anden lyd, du har føjet til videoklippet.

  2. Klik på knappen Lydeffekt i det infovindue, der åbnes.

    Medmindre der allerede er anvendt en effekt på klippet, står der Ingen på knappen.

  3. I det vindue, der åbnes, skal du bevæge markøren hen over en effekt for at høre den, og lade markøren blive der for at høre et eksempel på effekten i en sløjfe.

    Tryk på mellemrumstasten for at standse eksemplet.

  4. Klik på en effekt for at anvende den i klippet, og klik derefter på OK.

Du fjerner en lydeffekt fra et klip på følgende måde:

  1. I projektbrowseren skal du dobbeltklikke på et video- eller lydklip (den farvede linje viser en kommentar, lydeffekt eller musik, du har føjet til et klip, og vises nedenfor), hvis lydeffekt du vil fjerne.

    Billede af grønne og violette lydlinjer

  2. Klik på knappen Lydeffekt i det infovindue, der åbnes.

  3. I det vindue, der åbner, skal du vælge Ingen og derefter klikke på OK.