iMovie har en funktion kaldet “lås til takter” (slået til som standard), som du kan bruge til let at justere videoklip og stillbilleder til taktmærker føjet til baggrundsmusik. Når denne funktion er slået til, og du trækker videoklip tæt på et taktmærke, justeres klippet til mærket og låses og forbliver låst til mærket (så længe du ikke flytter videoklippet et andet sted hen).
Resultatet af denne fastlåsning er, at hvis du flytter et taktmærke, flyttes det klip, der er låst til taktmærket, med det. Hvis du flytter mærket til venstre, forlænger iMovie derfor automatisk det videoklip, der er låst til mærket, og forkorter det foregående klip med den samme længde. Hvis du flytter mærket til højre, forkorter iMovie automatisk det videoklip, der er låst til mærket, og forlænger det efterfølgende klip med den samme længde.
“Lås til takter” anvendes kun, når du har føjet taktmærker til et spor med baggrundsmusik i overensstemmelse med de trin, der beskrives nedenfor. Det er en nyttig funktion, hvis du vil oprette et projekt, der ligner en musikvideo, fordi du kan tilføje video og fotografier, så de vises i takt med musikken.
Du synkroniserer vha. “Lås til takter” på følgende måde:
-
Føj spor med baggrundsmusik til projektet.
Det farvede felt, som repræsenterer sporet, starter som en lille firkant, men det bliver større, når du føjer videoklip til det.
Føj taktmærker til baggrundssporet.
-
Føj videoklip til projektet.
Klippene tilføjes automatisk som taktmærker startende fra begyndelsen af musiksporet.
iMovie tilpasser eller forlænger automatisk hvert klip (fra enden af det), så det passer mellem taktmærkerne. Det er derfor ikke nødvendigt at være præcis, når du vælger den video, der skal tilføjes. Den del af det valgte begivenhedsklip, som iMovie faktisk føjer til projektet, er understreget med orange i begivenhedsbrowseren.
Når du føjer andre elementer til dit projekt – titler, lydeffekter, spor med kommentarer osv. – låses de også til taktmærkerne, når du trækker dem i projektbrowseren. Der vises en lodret gul streg på det sted, hvor de blev “låst fast”.
Du kan føje en overgangseffekt til et projekt mellem to eksisterende videoklip, men det får resten af projektet efter overgangen til at være usynkroniseret med taktmærkerne. Men hvis du tilføjer en overgang efter det sidste klip i projektet, får iMovie det foregående videoklip og overgangen til at passe ind mellem taktmærkerne ved at forkorte videoklippet. Du kan derefter fortsætte med at tilføje videoklip, der låses til takterne.
I klipværktøjet kan du føje andre taktmærker til musiksporene overalt. Når du gør det, opdeler iMovie klippet på det sted, hvor du tilføjede mærket.
Du slår “Lås til takter” fra på følgende måde:
Du kan altid slå “Lås til takter” fra under oprettelsen af et projekt. Det betyder, at du kan starte projektet, mens det er slået til, og derefter slå det fra for at give dig selv mere plads til at flytte og redigere elementer i projektet.
-
Vælg Oversigt > “Lås til takter” (sørg for, at kommandoen er valgt fra på menuen).
Oversigtmenuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.
Når “Lås til takter” er slået fra, kan du stadig tilføje taktmærker og bruge dem til manuelt at justere elementer efter takten. Når du føjer et taktmærke til en del af den musik, som allerede indeholder video, opdeles videoklippet ikke ved mærket. Du kan også flytte eksisterende taktmærker uden at forkorte eller forlænge videoklippene på hver side.
Du erstatter videoklip i projektet og beholder justerede, eksisterende taktmærker på følgende måde:
Når du har synkroniseret video med de taktmærker, der er føjet til klip med baggrundsmusik, kan du erstatte et videoklip i projektet, så det nye klip får samme varighed som det klip, det erstatter. På den måde vil alle efterfølgende klip i projektet stadig være justeret med taktmærkerne.
Sørg for, at avancerede værktøjer er slået til.
Sørg for, at “Lås til takter” er slået til; vælg Oversigt > “Lås til takter”(sørg for, at kommandoen er valgt fra på menuen).
Åbn det projekt, du vil arbejde med, så det vises i projektbrowseren.
-
I begivenhedsbrowseren skal du vælge et klip eller billedudsnit, du vil føje til projektet, og derefter trække det til det klip i projektbrowseren, som du vil erstatte.
Slip musens knap, når du ser det grønne symbol for Tilføj (+).
-
På den viste menu skal du vælge en af følgende kommandoer:
Erstat: Erstatter det eksisterende med det nye klip fra begyndelsen af det nye klip. Hvis det nye klip ikke har den korrekte længde, forkorter eller forlænger iMovie det automatisk fra slutningen, så det får samme længde som det klip, det erstatter.
Erstat fra slutning: Erstatter det eksisterende klip med det nye klip fra slutningen af klippet (hvilket betyder, at slutningen af det nye klip justeres med slutningen af det eksisterende klip). Hvis det nye klip ikke har den korrekte længde, forkorter eller forlænger iMovie det automatisk fra begyndelsen, så det får samme længde som det klip det erstatter, og slutpunkterne ikke ændres.
Erstat ved afspilningsmærke: Erstatter video i projektet med video af samme længde fra begivenheden og anbringer begyndelsen af det valgte begivenhedsklip på det sted, hvor afspilningsmærket vises i projektet. iMovie forkorter eller forlænger begivenhedsklippet, om nødvendigt i begge retninger, for at udfylde den plads, der blev brugt af det klip, det erstatter.