Udelukkende tilføje lyd fra et videoklip

Det kan du gøre på flere måder. Du kan udskille lyden fra et videoklip i et projekt eller en begivenhed og føje den til et andet klip i et projekt. Det lydklip, du har udskilt, opfører sig som alle andre lydklip i iMovie. Du kan flytte det inden for projektet, tilpasse det, anvende en lydeffekt på det osv.

Du tilføjer kun lyd fra et videoklip til et anden på følgende måde:

  1. I projektbrowseren skal du vælge et videoklip eller et billedudsnit og derefter vælge Klip > Udskil lyd.

    Klipmenuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.

    Det udskilte lydspor vises som en violet linje under videoklippet.

  2. Træk den violette linje, og anbring den under et videoklip i dit projekt.

    Når du flytter lydklippet, har det videoklip, som det stammer fra, ikke længere noget lydspor.

Du tilføjer kun lyd fra et begivenhedsklip til et andet på følgende måde:

  1. Åbn det projekt, som lyden skal tilføjes, så det vises i projektbrowseren.

  2. I begivenhedsbrowseren skal du vælge et videoklip eller et billedudsnit med den lyd, du vil bruge i projektet, og trække det direkte til et klip i projektet.

    Slip musens knap, når du ser det grønne symbol for Tilføj (+).

    Billede af det grønne symbol for Tilføj.

  3. Vælg Kun lyd på den viste menu.

    Denne handling kopierer lyden i begivenhedsklippet til det valgte projektklip, men fjerner ikke lyden fra begivenhedsklippet.

    Hvis der er flere kommandoer på menuen, betyder det, at avancerede værktøjer er slået til.

    Billede, hvor Kun lyd er valgt på genvejsmenuen.

Du kan også nøjes med at tilføje lyden fra et begivenhedsklip ved at holde Kommando og Skift nede, mens du trækker klippet til projektet.

Hvis du føjer lyd til et klip, der allerede indeholder lyd, kan du nedsætte lydstyrken på konkurrerende klip, så det kun er lyden i et klip, der har førsteprioritet. Se dette emne, hvis du vil vide, hvordan du gør: Formindsk lydstyrken på konkurrerende lydklip.