Du afspiller video omvendt på følgende måde:
Når du afspiller video omvendt, ændres dens længde ikke; den afspilles med den samme hastighed, bare baglæns.
I projektbrowseren skal du dobbeltklikke på et videoklip, du vil afspille omvendt, eller vælge et eller flere videoklip og derefter dobbeltklikke.
-
I det infovindue, der åbnes, skal du vælge afkrydsningsfeltet Omvendt og derefter klikke på OK.
Det får klippet til at afspilles baglæns i projektet.
Hvis du ser knappen Konverter hele klippet i stedet for mærket Hastighed og andre muligheder for at ændre hastighed, skal du klikke på den. Visse typer video – inkl. video optaget med iPhone og H.264-video optaget med Flip-videokameraet – skal konverteres, før der kan foretages en hastighedsændring. Når videoen er konverteret, kan du vælge afkrydsningsfeltet Omvendt.
Klik på OK.
Når du flytter markøren over et videoklip, som afspilles omvendt, i projektbrowseren, viser et symbol i øverste venstre kant af klippet (se eksempler nedenfor) følgende oplysninger:
Kanin, der ser mod venstre: Klippets retning er omvendt, eller hastigheden er øget, og klippet er omvendt.
Skilpadde, der ser mod venstre: Klippets retning er omvendt, og h´astigheden på klippet er sat ned.
Hvis du senere ændrer mening og fortryder de ændringer, du har foretaget, kan du altid vælge den omvendte video i projektbrowseren, åbne infovinduet og fravælge afkrydsningsfeltet Omvendt.
Du anvender en effekt til langsom gengivelse på en video på følgende måde:
Når du anvender effekten Langsom gengivelse, bliver dit projekt noget længere, fordi gengivelsen afspilles ud over det originale klip.
I projektbrowseren skal du vælge et videoklip eller et billedudsnit, som du vil gengive.
-
Vælg Klip> “Langsom gengivelse > [procent]. Klipmenuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.
Procenten henviser til hastigheden på gengivelsen. Hvis du f.eks. vælger 50 %, betyder det, at gengivelsen afspilles med halvdelen af det originale klips hastighed. Dette klip vises efter det oginale klip i projektbrowseren.
Hvis automatiske overgange og titler er slået til, bliver du nødt til at slå dem fra. Klik på knappen Slå automatiske overgange fra i den viste dialog. Du kan slå dem til igen senere ved at vælge Arkiv > Projekttema og derefter vælge afkrydsningsfeltet “Tilføj automatisk overgange og titler”.
Hvis muligheden Langsom gengivelse er utydelig, skal du muligvis konvertere din video. Visse typer video – inkl. video optaget med iPhone og H.264-video optaget med Flip-videokameraet – skal konverteres, før der kan foretages en hastighedsændring. Dobbeltklik på klippet i projektbrowseren, og klik derefter på Konverter hele klippet. Vælg derefter Klip > Langsom gengivelse > [procent] igen.
-
I fremviseren skal du dobbeltklikke på titlen Langsom gengivelse, som vises på skærmen, og skrive en ny titel, hvis du vil.
Du sletter titlen ved at vælge titellinjen Langsom gengivelse i projektbrowseren (så den får et gult omrids) og derefter trykke på Slettetasten.
-
Afspil effekten ved at anbringe afspilningsmærket (den røde lodrette streg) et sted før starten af effekten i projektbrowseren, og tryk derefter på mellemrumstasten.
Tryk på mellemrumstasten igen for at standse afspilning.
Du fortryder effekten Langsom gengivelse ved at vælge det klip, du har spillet igen, i projektbrowseren og trykke på Slettetasten.
Du anvender effekten til tilbagespoling på en video på følgende måde:
Når du anvender effekten Spol tilbage, bliver dit projekt noget længere, fordi det tilbagespolede klip afspilles ud over det originale klip, men i en hurtigere hastighed.
I projektbrowseren skal du vælge et videoklip eller et billedudsnit, som du vil spole tilbage.
-
Vælg Klip > Spol tilbage.
Denne funktion indsætter et omvendt klip (med 400 procent hastighed) efter det originale klip og også en ny kopi af det originale klip.
Hvis automatiske overgange og titler er slået til, bliver du nødt til at slå dem fra. Klik på knappen Slå automatiske overgange fra i den viste dialog. Du kan slå dem til igen senere ved at vælge Arkiv > Projekttema og derefter vælge afkrydsningsfeltet “Tilføj automatisk overgange og titler”.
Hvis muligheden Spol tilbage er utydelig, skal du muligvis konvertere din video. Visse typer video – inkl. video optaget med iPhone og H.264-video optaget med Flip-videokameraet – skal konverteres, før der kan foretages en hastighedsændring. Dobbeltklik på klippet i projektbrowseren, og klik derefter på Konverter hele klippet. Vælg derefter Klip > Spol tilbage igen.
Afspil effekten ved at anbringe afspilningsmærket (den røde lodrette streg) et sted før starten af effekten i projektbrowseren, og tryk derefter på mellemrumstasten. Tryk på mellemrumstasten igen for at standse afspiling.
Du fortryder effekten Spol tilbage ved at vælge det klip, du har spolet tilbage og kopien af det originale klip, i projektbrowseren og derefter trykke på Slettetasten.