Du kan anvende “Ken Burns-effekten” på al video i iMovie. Denne effekt får det til at se ud, som om kameraet fejer hen over (panorerer) videoen eller kommer tættere på eller længere væk (zoom). Når du anvender effekten, kan du indstille, hvor den fejende bevægelse skal starte og slutte, og om bevægelsen skal zoome ind eller ud.
Du anvender Ken Burns-effekten på følgende måde:
-
I projekt- eller begivenhedsbrowseren skal du vælge et videoklip, som du vil anvende Ken Burns-effekten på, og derefter trykke på tasten C eller klikke på knappen Beskær (vist nedenfor).
-
I fremviseren skal du klikke på knappen Ken Burns (A nedenfor).
Der vises et grønt rektangel (som viser den del af billedet, som vises, når effekten starter) og et rødt rektangel (som viser den del, der vises, når effekten slutter) oven over billedet.
Når du klikker på den dobbelte pil (B nedenfor) bytter start- og slutrektanglerne plads.
Træk for at ændre størrelse på det grønne rektangel og dets placering over den del af billedet, hvor Ken Burns-effekten skal starte.
Træk for at ændre størrelse på det røde rektangel og dets placering over den del af billedet, hvor Ken Burns-effekten skal slutte.
Klik på knappen Afspil (C ovenfor) i fremviseren for at se et eksempel på dit arbejde.
Klik på OK, når du er tilfreds med effekten.
Du kan altid ændre eller fjerne Ken Burns-effekten. Se dette emne, hvis du vil vide, hvordan du gør: Redigere eller fortryde beskæring, rotation eller Ken Burns-effekten.