Ved hjælp af infovinduet:
I projektbrowseren skal du dobbeltklikke på et videoklip eller vælge flere videoklip eller et billedudsnit og derefter dobbeltklikke.
-
Gør et af følgende:
I vinduet Info om klip, som åbnes, skal du trække mærket Hastighed til venstre for at afspille videoen langsommere eller til højre for at afspille den hurtigere. Jo længere du trækker mærket, jo mere ændres hastigheden.
Skriv værdier i felterne til højre for mærket Hastighed for at indstille den procent af klippets normale hastighed, som du vil anvende, eller for at indstille klippets varighed i sekunder.
Hvis du ser knappen Konverter hele klippet i stedet for mærket Hastighed, skal du klikke på den. Visse typer video – inkl. video optaget med iPhone og H.264-video optaget med Flip-videokameraet – skal konverteres, før der kan foretages en hastighedsændring. Når videoen er konverteret, kan du trække mærket Hastighed eller indstille procenten af klippets normale hastighed, som beskrevet ovenfor.
Hvis du senere ændrer mening og fortryder de ændringer, du har foretaget, kan du altid åbne infovinduet igen og nulstille hastigheden eller klippets retning. Klik på OK, når du er færdig.
Fra Klipmenuen:
I projektbrowseren skal du vælge et eller flere videoklip eller et billedudsnit.
-
Gør et af følgende:
-
Hvis den valgte video skal afspilles langsommere, skal du vælge Klip > Afspil langsomt og derefter vælge en procent, som hastigheden skal nedsættes med: 50 %, 25 % eller 10 %.
Klipmenuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.
-
Du gør den valgte video hurtigere ved at vælge Klip > Afspil hurtigt og vælge en forøgelse: 2x, 4x, 8x eller 20x.
Hvis du ikke kan vælge en mulighed, betyder det, at videoklippet ikke er langt nok til, at hastigheden kan forøges så meget. Eller det kan betyde, at du skal konvertere videoen. Visse typer video – inkl. video optaget med iPhone og H.264-video optaget med Flip-videokameraet – skal konverteres, før der kan foretages en hastighedsændring. Dobbeltklik på klippet i projektbrowseren. Hvis du ser knappen Konverter hele klippet i det infovindue, der åbnes, skal du klikke på den. Vælg derefter Klip > Afspil langsomt eller Klip > Afspil hurtigt igen.
-
Hvis du senere ændrer mening og vil fortryde de ændringer, du har foretaget, kan du dobbeltklikke på et videoklip eller vælge et eller flere videoklip eller et videoudsnit, som du vil gendanne. I det infovindue, der åbnes, skal du flytte mærket Hastighed for at nulstille hastigheden på klippet og derefter klikke på OK:
Når du flytter markøren over et videoklip, som du har ændret hastighed på, i projektbrowseren, viser et symbol i øverste venstre kant af klippet (se eksempler nedenfor) følgende oplysninger:
Kanin, der ser mod højre: Hastigheden på klippet er øget.
Skilpadde, der ser mod højre: Hastigheden på klippet er sat ned.
Kanin, der ser mod venstre: Klippets retning er omvendt, eller hastigheden er øget, og klippet er omvendt.
Skilpadde, der ser mod venstre: Klippets retning er omvendt, og h´astigheden på klippet er sat ned.