Tilføje et klip med et billede i billedet

Et klip med et billede i et billede er et videoklip, der afspilles i et lille vinduet oven på et andet videoklip. Disse klip er nyttige, hvis du vil vise en person, der fortæller om handlingen i hovedklippet. Du kan også oprette en fortælling ved f.eks. at vise en brudgom, der “smugkigger” på bruden, mens hun gør sig klar til sit bryllup.

Du indsætter et klip med et billede i billedet på følgende måde:

  1. Sørg for, at avancerede værktøjer er slået til.

  2. Åbn det projekt, som klippet med billedet i billedet skal tilføjes, så det vises i projektbrowseren.

  3. I begivenhedsbrowseren skal du vælge et videoklip eller et billedudsnit, du vil bruge som et billede i billedet, og trække det til et klip i projektet.

    Slip musens knap, når du ser det grønne symbol for Tilføj (+).

  4. Vælg “Billede i billede” på den viste genvejsmenu.

    I projektbrowseren vises klippet med billedet i billedet med en blå kant over videoklippet i dit projekt, og den del af klippet, som det vises i, har en grå skygge.

    Billede af klip med et billede i billedet i projektbrowseren.

    Afhængigt af længden på det klip med billede i billedet, som du har tilføjet, kan det rage ud over det klip, du har føjet det til (kun hvis der er et andet klip efter det klip, som du føjede klippet til). Du ændrer placeringen på klippet med billede i billedet ved at trække det til et andet sted i klippet eller til et andet klip. Du kan også trække enderne for at gøre klippet længere eller kortere. Du trækker en ende ved at flytte markøren, indtil den ændres til en markør til størrelsesændring, og derefter trække.

  5. Afspil effekten ved at anbringe afspilningsmærket (den røde lodrette streg) et sted før starten af klippet med billedet i billedet i projektbrowseren, og tryk derefter på mellemrumstasten.

    Tryk på mellemrumstasten igen for at standse afspilning.

Du justerer et klip med et billede i billedet på følgende måde:

Du kan anbringe et klip med et billede i billedet overalt inden for hovedklippet, og du kan ændre størrelse på det, oprette en ramme omkring det og vælge, at det skal vises med en zoom- eller opløsningseffekt. Du kan endda indstille det, så den originale video formindskes ind i vinduet med billedet i billedet, mens den nye video afspilles i baggrunden.

Gør et af følgende:

  • Hvis du vil ændre den del af billedet, hvor klippet med billedet i billedet vises, skal du klikke for at vælge klippet i projektbrowseren (så dets ramme bliver gul) og derefter trække vinduet med billedet i billedet i fremviseren. Der vises gule hjælpestreger, så du kan justere billedet. Klik på OK, når du er tilfreds med placeringen.

    Billede af klip med et billede i billedet i fremviseren

  • Hvis du vil ændre størrelse på vinduet med billedet i billedet, skal du vælge klippet med billedet i billedet i projektbrowseren (så dets ramme bliver gul) og derefter trække et af klipvinduets hjørner i fremviseren. Klik på OK, når du er tilfreds med størrelsen.

  • Du anvender en effekt på klippet med billedet i billedet ved at dobbeltklikke på det i projektbrowseren for at åbne infovinduet og derefter vælge Zoom, Opløs eller Ombyt på lokalmenuen, der vises under overskriften Billede i billede-effekt.

    Hvis du vælger Ombyt, bliver hovedklippet formindsket til vinduet med billedet i billedet, mens det nye klip afspilles i fuld størrelse i baggrunden.

  • Du giver klippet med billedet i billedet en skygge eller ramme eller indstiller rammefarven ved at dobbeltklikke på det i projektbrowseren for at åbne infovinduet og derefter vælge Synlig ud for Skygge eller klikke på knapperne til rammebredde eller rammefarve under “Billede i billede-effekt” i infovinduet.

Du sletter et klip med et billede i billedet på følgende måde:

  • Klik for at vælge klippet med billedet i billedet i projektbrowseren, så dets ramme bliver gul, og tryk derefter på Slettetasten.

Lyden fra det originale klip og klippet med billedet i billedet afspilles samtidig. Du kan skrue ned for lyden i et af klippene, så lyden fra det andet klip fremhæves. Se dette emne, hvis du vil vide, hvordan du gør: Formindsk lydstyrken på konkurrerende lydklip.

Du kan redigere klip med et billede i billedet på samme måde, som du redigerer almindelige klip i dine projekter. Du kan f.eks. tilpasse dem med Klipværktøj, justere deres lyd, beskære dem, tilføje videoeffekter osv.

Hvis et klip med et billede i billedet dækker en overgang i projektet, afspilles overgangen ikke.