Om billedopløsning i delte projekter

Billedopløsning henviser til antallet af pixel i et billede. Opløsning kan udtrykkes som bredden og højden på billedet i pixel (f.eks. 640 x 360 pixel) og som det samlede antal pixel i billedet. Det samlede antal pixel udregnes ved at gange billedets bredde og højde. Så et billede, der indeholder 640 x 360 pixel, har i alt 230.400 pixel.

Dine elektroniske enheder (computer, iPhone, iPod, iPad osv.) har også en skærmopløsning, som spiller en rolle for, hvordan billeder vises på skærmen. Hvis du f.eks. ser et billede med en stor opløsning på en enhed, hvis skærm har en mindre opløsning, bliver du nødt til at rulle for at se hele billedet. Hvis det billede, du ser, har en mindre opløsning end skærmen, vil du kunne se hele billedet uden at skulle rulle, og der vil være plads omkring billedet.

Når du deler eller eksporterer et projekt i iMovie, har du mulighed for at gengive det i en række størrelser: Meget lille (kun i få tilfælde), mobil, medium, stor, HD 720p og HD 1080p. Opløsningen på den eksporterede film med hver af disse størrelser afhænger af det billedformat (standard eller bredt format), du valgte, da du oprettede projektet.

Nedenfor vises opløsningerne til hver størrelse baseret på projektets originale billedformat.

  • Mobil:  480 x 360 pixel til standardbilledformat eller 480 x 272 pixel til bredt billedformat.

  • Medium:  640 by 480 pixels for standard aspect ratio or 640 by 360 pixels for widescreen aspect ratio.

  • Stor:  720 x 540 pixel til standardbilledformat eller 960 x 540 pixel til bredt billedformat.

    Denne størrelse kan kun gengives, hvis opløsningen på originalvideoen er mindst 960 x 540 pixel (bredt billedformat) eller 720 x 540 pixel (standardbilledformat).

  • HD 720p:  1280 x 720 pixel til bredt billedformat.

    Denne størrelse kan kun gengives, hvis opløsningen på originalvideoen er mindst 960 x 540 pixel, og projektet er indstillet til bredt billedformat (16:9).

  • HD 1080p:  1920 x 1080 pixel til bredt billedformat.

    Denne størrelse kan kun gengives, hvis opløsningen på originalvideoen er større end 1280 x 720 pixel, og projektet er indstillet til bredt billedformat (16:9).