Hvis du vil dele dine iMovie-projekter via internettet, kan du publicere dem direkte til dit MobileMe-galleri. Når du har publiceret en film, skal du sende dens internetadresse til venner og familie, så de kan se filmen.
Hvis du vil publicere til dit MobileMe-galleri, skal du have en aktiv MobileMe-konto. Klik på henvisningen nedenfor for at tilmelde dig på webstedet om MobileMe.
Du publicerer til dit MobileMe-galleri på følgende måde:
-
I iMovie skal du åbne et projekt eller vælge det i projektbiblioteket og derefter vælge Del > MobileMe-galleri.
Menuen Del vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.
Hvis du ikke har logget ind på MobileMe, bliver du bedt om at gøre det.
-
I vinduet “Publicer til MobileMe” skal du skrive i følgende felter:
Title: Titlen på filmen.
Description: Nogle oplysninger om filmen, som seerne kan læse (valgfrit).
-
Vælg en eller flere af de størrelser, der er kompatible med MobileMe, som vist i tabellen “Størrelser til publicering”. Din film vil blive tilgængelig fra MobileMe-galleriet i hver af de størrelser, du vælger.
Tabellen viser, hvilke størrelser der er kompatible med forskellige enheder og websteder, og opløsningen på hver størrelse (hvor mange pixel den indeholder). Den store størrelse har højere kvalitet end mediumstørrelsen, men det kan tage længere tid at overføre den via en langsom internetforbindelse.
Opløsningen på den eksporterede film i hver størrelse afhænger af det billedformat (standard eller bredt format), du valgte, da du oprettede projektet. I dette emne beskrives opløsninger mere detaljeret: Om billedopløsning i delte projekter.
Hvis du ikke kan vælge de store størrelser, er projektets originale medier ikke store nok til, at de kan klargøres med de størrelser. Størrelsen på den største mediestørrelse i projektet afgør, hvilke færdige filmstørrelser der kan klargøres. Hvis du holder markøren over “i” ved siden af en filmstørrelse, vises følgende oplysninger om den klargjorte film.
3GP: Videoarkivformatet på film klargjort i den “meget lille” størrelse.
H.264: Den standardkomprimering til video, der bruges i filmen.
bps: Filmens billedfrekvens i billeder pr. sekund.
Kbps eller Mbps: Filmens billedfrekvens i kilobit pr. sekund eller megabit pr. sekund.
MB: Filmens arkivstørrelse i megabyte.
-
Vælg en mulighed på lokalmenuen “Kan ses af” for at indstille adgangskodebeskyttelse til din film, afhængigt af om den skal være offentligt tilgængelig eller kun kunne ses af bestemte personer.
Alle: Gør filmen offentligt tilgængelig for alle besøgende i dit MobileMe-galleri.
Kun mig: Kræver dit brugernavn og din adgangskode til MobileMe, før du kan se filmen. Det kan ikke anbefales, at du deler dit brugernavn og din adgangskode med andre.
Rediger navne og adgangskoder: Giver dig mulighed for at oprette brugernavne og adgangskoder til andre, som skal have adgang til filmen. Når du har valgt denne mulighed, skal du klikke på knappen Tilføj (+) nederst til venstre i vinduet og derefter skrive et brugernavn. Tryk på Tabulatortasten, og skriv den adgangskode, der skal høre til brugernavnet. Brugernavne og adgangskoder må kun bestå af mellem 4 og 20 tegn og kan kun inkludere bogstaver (a til z), tal (0 til 9), understregning (_) eller punktum (.), men der må ikke bruges mere end et enkelt punktum til slut. Alle film i MobileMe-galleriet, der er tilgængelige for denne bruger, vises til højre for adgangskoden.
-
Vælg “Skjul film på min gallerihjemmeside”, hvis filmen ikke skal vises på hjemmesiden i dit MobileMe-galleri.
Når du skjuler filmen, kan seerne heller ikke se andre dele af dit MobileMe-galleri.
Hvis brugerne skal kunne hente kopier af filmen, skal du vælge muligheden “Tillad overførsel af film”.
-
Klik på Publicer.
iMovie klargør og overfører automatisk din film til MobileMe-galleriet.
-
Hvis du vil se filmen på internettet, skal du klikke på Oversigt. Du giver dine venner og din familie besked om den nye film, du har publiceret, ved at klikke på “Tip en ven”.
Klik på OK for ikke at gøre nogen af delene og blot lukke vinduet.
I projektbiblioteket vises der et symbol ved siden af projektets navn for at angive den størrelse, det er klargjort i. Når projektet er åbent i projektbrowseren, vises der også et MobileMe-symbol i dets titellinje for at angive, at det er blevet publiceret til dit MobileMe-galleri. Klik på symbolet for at se filmen på nettet, for at underrette venner om det via e-post, for at publicere filmen igen eller for at fjerne MobileMe-symbolet fra projektbrowseren.
Hvis du foretager flere ændringer i projektet i iMovie, efter at det er publiceret til dit galleri, viser et gult advarselssymbol i nærheden af symbolet (som vist nedenfor), at projektet er forældet og skal klargøres igen. Når projektet er åbent, skal du klikke på symbolet og vælge “Publicer til MobileMe-galleri igen” for at publicere igen.
Hvis du vil ændre titlen på eller beskrivelsen af filmen senere uden at publicere den igen, kan du logge ind på din MobileMe-konto og ændre oplysningerne direkte i dit galleri.
Du fjerner en film fra dit MobileMe-galleri på følgende måde:
Åbn projektet, eller vælg det i projektbiblioteket, og vælg derefter Del > “Fjern fra MobileMe-galleri”.