Podcast Producer er en komponent i Mac OS X Server, som du kan bruge til oprettelse og publicering af podcasts. Du kan oprette et projekt i iMovie og publicere det til Podcast Producer.
Du publicerer en film til Podcast Producer på følgende måde:
-
I iMovie skal du åbne et projekt eller vælge det i projektbiblioteket og derefter vælge Del > Podcast Producer.
Menuen Del vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.
-
Hvis det er første gang, du publicerer til Podcast Producer, skal du klikke på Konfigurer.
Kontakt serveradministratoren for at få oplysninger om, hvordan du konfigurerer din konto. Konfiguration af en konto kræver IP-adressen på en server, et brugernavn og en adgangskode.
-
Skriv serverens IP-adresse i feltet Server.
Hvis du tidligere har indtastet IP-adressen, kan du klikke på lokalmenuen og vælge adressen. Skriv et brugernavn og en adgangskode i de viste felter.
Klik på OK.
Vælg en mulighed på lokalmenuen Workflow.
Skriv en titel til filmen og en beskrivelse i de viste felter.
-
Vælg en størrelse til den publicerede film i tabellen med muligheder.
Tabellen viser, hvilke størrelser der er bedst til forskellige enheder, og opløsningen på hver størrelse (hvor mange pixel den indeholder).
Opløsningen på den eksporterede film i hver størrelse afhænger af det billedformat (standard eller bredt format), du valgte, da du oprettede projektet. I dette emne beskrives opløsninger mere detaljeret: Om billedopløsning i delte projekter.
Hvis du ikke kan vælge de store størrelser, er projektets originale medier ikke store nok til, at de kan klargøres med de størrelser. Størrelsen på den største mediestørrelse i projektet afgør, hvilke færdige filmstørrelser der kan klargøres.
Hvis du holder markøren over “i” ved siden af en filmstørrelse, vises følgende oplysninger om den klargjorte film.
H.264: Den standardkomprimering til video, der bruges i filmen.
bps: Filmens billedfrekvens i billeder pr. sekund.
Kbps eller Mbps: Filmens billedfrekvens i kilobit pr. sekund eller megabit pr. sekund.
MB: Filmens arkivstørrelse i megabyte.
-
Klik på Publicer.
iMovie overfører din film til Podcast Producer.
Klik på knappen Podcast Producer Library for at gå til Podcast Producer og se en liste over alle dine overførte film.
I projektbiblioteket vises der et symbol ved siden af projektets navn for at angive den størrelse, det er klargjort i. Når projektet er åbent i projektbrowseren, vises der også et Podcast Producer-symbol i dets titellinje. Klik på symbolet for at publicere podcasten igen eller for at fjerne Podcast Producer-symbolet fra projektbrowseren.
Hvis du foretager flere ændringer i projektet i iMovie, efter at det er publiceret, viser et gult advarselssymbol over symbolet (som vist nedenfor), at projektet er forældet og skal klargøres og publiceres igen. Når projektet er åbent, skal du klikke på symbolet og vælge “Publicer til Podcast Producer igen” for at publicere igen. Hvis du vil slette den originale film fra Podcast Producer, skal du kontakte din serveradministrator.
Du fjerner en film fra Podcast Producer på følgende måde:
-
I iMovie skal du vælge projektet i projektbiblioteket og derefter vælge Del > “Fjern fra Podcast Producer”.
Menuen Del vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.
Bed serveradministratoren om at fjerne din video fra Podcast Producer som beskrevet i dialogen.
-
Klik på OK i iMovie.
Når du klikker på OK, fjernes status for publiceret websted fra iMovie-projektet.