Du kan importere filmarkiver lagret på computeren eller på en tilsluttet harddisk til iMovie. Disse filmarkiver kan være i en række formater, inkl. MPEG-4- og DV-standardformater og nogle .mov-arkivformater.
iMovie importerer kun AVCHD-videoarkiver direkte fra videokameraet. Se emnerne i dette afsnit for at få oplysninger om, hvordan du importerer video fra den type videokamera, du bruger.
Du importerer video fra et filmarkiv på følgende måde:
-
I iMovie skal du vælge Arkiv > Importer > Film og derefter finde det ønskede arkiv i Findervinduet.
Arkivmenuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.
Hvis dialogen HD-importindstillinger vises, skal du vælge Stor eller Fuld, selvom du ikke importerer HD-video nu, og derefter klikke på OK.
-
Vælg en disk, hvor du vil arkivere videoen, på lokalmenuen “Arkiver i”.
Du kan vælge enhver understøttet harddisk, der er sluttet til computeren. Der kræves 13 GB plads til lagring af en time video i standardformat (DV) og 40 GB plads til video i HD-format, så du skal sørge for, at der er nok ledig plads på disken til opbevaring af den video, du importerer. Den ledige plads på hver disk vises i parentes ved siden af diskens navn på lokalmenuen.
-
Vælg, hvordan du vil organisere den importerede video i begivenhedsbiblioteket:
Hvis du vil føje den importerede video til en eksisterende begivenhed, skal du vælge “Føj til eksisterende begivenhed” og derefter vælge begivenhedens navn på lokalmenuen.
Du opretter en ny begivenhed ved at skrive et navn til den (f.eks. “Fødselsdagsfest”) i feltet “Opret ny begivenhed”.
-
Hvis du importerer HD-video, skal du vælge en størrelse på lokalmenuen “Optimer video”.
Den kommando, du vælger, tilsidesætter det, du valgte i dialogen HD-importindstillinger i trin 2.
-
Vælg, hvad du vil gøre med de originale arkiver:
Du bevarer de originale arkiver, når de er kopieret til iMovie, ved at vælge “Kopier arkiver”.
Du sletter de originale arkiver, når de er kopieret til iMovie, ved at vælge “Flyt arkiver”.
-
Klik på Importer.
Det kan vare fra nogle minutter til over en time for iMovie at importere videoen og oprette miniaturebilleder af hvert klip, afhængigt af hvor megen video du har. Statusindikatoren i Importvinduet viser, hvor længe det kan vare.