Du kan konvertere en forfilm til et standardprojekt, der kan redigeres, som du vil: Tilføje og slettte videoklip; ændre skriften, farven og formatet på tekst på skærmen; tilføje overgange; optage en kommentar; anvende specielle effekter på videoklip; erstatte forfilmens baggrundsmusik osv.
Du kan altid konvertere en forfilm til et projekt, ligegyldigt om den er færdig eller ej. Når du konverterer en forfilm, ændres dens navn ikke i projektbiblioteket.
Bemærk: Når du har konverteret en forfilm til et projekt, kan du ikke konvertere den til en forfilm igen. Hvis du vil bevare en kopi af forfilmen, skal du først dublere og derefter konvertere den.
Du konverterer en forfilm til et standardprojekt på følgende måde:
Klik for at vælge et forfilmsprojekt i projektbiblioteket, eller åbn et forfilmsprojekt, så det vises i projektbrowseren.
-
Vælg Arkiv > “Konverter til projekt”.
Arkivmenuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.
Hvis du konverterede forfilmen, før du udfyldte eksempelfelterne med videoklip, vises klip med animatics (gråtonebilleder) i projektbrowseren. Du kan erstatte disse klip med videoklip.
-
Rediger projektet på samme måde som alle andre standardprojekter, men vær opmærksom på følgende:
-
Det nødvendige tempo i forfilmen gælder ikke længere det konverterede projekt. Derfor kan du erstatte klip med animatics med videoklip af alle længder, forlænge og forkorte alle videoklip, slette klip med animatics osv.
Se dette emne, hvis du vil vide, hvordan du erstatter video: Erstatte et videoklip i projektet.
Hvis du vil bevare forfilmens tempo, skal du erstatte klip med animatics med videoklip af samme længde. Flyt markøren over den venstre kant af klippet med animatics for at se dets tidsstempel, og vælg derefter et billedudsnit af samme længde til erstatning af klippet med animatics.
-