Ændre billedformatet i projektet

Når du opretter et nyt projekt i iMovie, bliver du bedt om at indstille billedformatet. Denne indstilling er med til at bestemme filmens endelige dimensioner, når du eksporterer den, men du kan altid ændre billedformatet, før du eksporterer.

Når du ændrer et projekts billedformat, vil iMovie muligvis zoome ind eller beskære optagelserne en anelse, så videoen udfylder skærmen, og der ikke er sorte felter øverst og nederst i videoen (letterbox) eller sorte felter ved siden af videoen (pillarbox).

Du ændrer et projekts billedformat på følgende måde:

  1. Klik for at vælge et projekt i projektbiblioteket, eller åbn et projekt, så det vises i projektbrowseren, og vælg derefter Arkiv > Projektegenskaber.

    Arkivmenuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.

  2. Vælg en mulighed på lokalmenuen Billedformat.

    • Bredt format (16:9):  Får filmen til at se meget bredere ud, end den er høj. Film i bredt format er optimeret til fremvisning på computerskærme og på HD-fjernsyn. Når de vises på et almindeligt fjernsyn, vises de med sorte områder foroven og forneden (kaldes sommetider for “letterbox”).

    • Standard (4:3):  Giver filmen en mere kvadratisk facon. Når filmen vises på et almindeligt fjernsyn, kan den udfylde skærmen. Når den vises på et HD-fjernsyn eller på en bred computerskærm, vises der sorte områder til venstre og højre for videoen (kaldes sommetider for “pillarbox”).