iMovie indeholder flere typer kort – både stillbilleder og animerede – som du kan føje til dine projekter som videoklip. Disse kort føjer grafiske virkemidler til rejsevideoer. Du kan f.eks. inkludere et kort, der viser rejsen fra New York til Paris mellem de videoklip, du har optaget i byerne.
Du føjer et animeret verdenskort til projektet på følgende måde:
-
Når projektet åbner i projektbrowseren, skal du klikke på knappen “Kort, baggrund og animatic” på værktøjslinjen under fremviseren.
“Kort-, baggrunds- og animatic-browseren” vises. Der er tre typer kort, som alle kan gengives i et af fire designformater: Den gamle verden, Akvarel, Skole og Blue Marble. Alle tolv kortmuligheder vises i de første tre rækker i vinduet.
-
Træk et globuskort fra den første række eller et fladt kort fra den anden række til projektet, og slip musens knap, når du ser det grønne symbol for Tilføj (+).
iMovie indsætter kortet mellem klippene på det sted, hvor den lodrette grønne streg vises.
I det viste infovindue skal du skrive en ny varighed, hvis du vil ændre, hvor længe kortet skal være på skærmen.
-
Hvis du vil anvende en interessant visuel kort på kortet, skal du klikke på knappen Videoeffekt (kaldet Ingen).
I det vindue, der åbnes, skal du bevæge markøren hen over en effekt for at se et eksempel på den i fremviseren. Eller tryk på mellemrumstasten for at afspille eksemplet i en sløjfe. Mens eksemplet afspilles i sløjfe, kan du se eksempler på andre effekter ved at flytte markøren til dem. (Tryk på mellemrumstasten igen for at standse eksemplet.) Klik på den ønskede effekt.
-
Du vælger en startplacering til kortets animation ved at klikke på knappen Startplacering (viser navnet på en by).
I det vindue, der åbnes, skal du rulle for at finde en by eller skrive en placering i feltet øverst i vinduet for at indsnævre søgningen. iMovie kender placeringen af tusindvis af byer, lufthavne og interessepunkter i hele verden.
Vælg en placering ved at klikke på den, og skriv derefter det navn, der skal vises på kortet, i feltet nederst i vinduet. Denne funktion er nyttig, hvis du f.eks. vil bruge navnet på en ven, som du besøger i den pågældende by, i stedet for navnet på byen.
-
Hvis kortet skal vise rejseruten fra et sted til et andet, skal du klikke på afkrydsningsfeltet Slutplacering og derefter vælge knappen Vælg slutplacering. Angiv en placering som beskrevet i trin 5 ovenfor.
Klik på OK, når du er færdig.
Hvis du tilføjede et fladt, animeret kort i stedet for en animeret kortglobus, skal du klikke på OK.
Hvis iMovie skal vise en lidt forstørret oversigt over kortet, skal du vælge afkrydsningsfeltet “Zoom ind”.
Hvis du vil vise en animeret rute mellem to placeringer og deres navne, skal du vælge afkrydsningsfeltet “Vis rutelinjen / byer”.
Hvis du tilføjede kortet Blue Marble-globus, skal du vælge afkrydsningsfeltet “Vis skyer” for at føje realistisk udseende skyer til kortet.
-
Hvis du vil bytte rundt på start- og slutplaceringerne på kortet (så kortet f.eks. animeres fra Paris til New York i stedet for fra New York til Paris, skal du klikke på knappen Ombyt til højre for placeringsknapperne.
-
Klik på OK.
Du kan altid ændre start- og slutplaceringen ved at dobbeltklikke på kortet i dit projekt og skrive nye placeringer.
Du kan behandle det animerede kort på samme måde som alle andre videoklip, føje Ken Burns-effekten til det, beskære det, føje lydklip til det osv.
Du føjer et stillbilledkort til dit projekt på følgende måde:
Ken Burns-effekten anvendes på stillbilledkort eller flade kort. Denne effekt får det til at se ud, som om kameraet panorerer over og zoomer en anelse ind på kortets overflade, mens det vises på skærmen.
-
Når projektet åbner i projektbrowseren, skal du klikke på knappen “Kort, baggrund og animatic” på værktøjslinjen under fremviseren.
“Kort-, baggrunds- og animatic-browseren” vises. Der er tre typer kort, som alle kan gengives i et af fire designformater: Den gamle verden, Akvarel, Skole og Blue Marble. Alle tolv kortmuligheder vises i de første tre rækker i browseren.
-
Træk et stillbilledkort fra den tredje række til projektet, og slip musens knap, når du ser det grønne symbol for Tilføj (+).
iMovie indsætter kortet mellem klippene på det sted, hvor den lodrette grønne streg vises.
Dobbeltklik på kortet i projektbrowseren for at åbne infovinduet.
Skriv en ny varighed til kortet, hvis du vil ændre, hvor længe kortet skal være på skærmen.
-
Hvis du vil anvende en interessant visuel kort på kortet, skal du klikke på knappen Videoeffekt (kaldet Ingen).
I det vindue, der åbnes, skal du bevæge markøren hen over en effekt for at se et eksempel på den i fremviseren. Eller tryk på mellemrumstasten for at afspille eksemplet i en sløjfe. Mens eksemplet afspilles i sløjfe, kan du se eksempler på andre effekter ved at flytte markøren til dem. (Tryk på mellemrumstasten igen for at standse eksemplet.) Klik på den ønskede effekt.
Klik på OK.
Du kan fjerne eller justere den Ken Burns-effekt, der er anvendt på et stillbilledkort, og beskære et stillbilledkort ligesom fotografier. Hvis du vil ændre formatet på stillbilledkortet, skal du først slette det eksisterende kort og tilføje et nyt i det ønskede format.
Du ændrer formatet på et animeret kort på følgende måde:
Denne handling virker kun med animerede kort, ikke med stillbilledkort.
-
Når projektet åbner i projektbrowseren, skal du klikke på knappen “Kort, baggrund og animatic” på værktøjslinjen under fremviseren.
-
Træk et andet format til et animeret kort fra browseren “Kort, baggrund og animatic” til placeringen af det eksisterende animerede kort i projektbrowseren.
Det nye kort erstatter det gamle, men bevarer sine placeringer, varighed og andre specifikationer.
Du sletter et kort på følgende måde:
I projektbrowseren skal du vælge kortet, så der kommer en gul ramme omkring det.
-
Tryk på Slettetasten, eller vælg Rediger > Slet det valgte.
Redigermenuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.