iMovie giver som standard alle overgangene i din film den samme længde. Standardovergange har en varighed på et halvt sekund, og temaformaterede overgange (som kun er tilgængelige, hvis du har anvendt et tema på projektet) på to sekunder. Men du kan indstille varigheden af hver overgang i projektet individuelt, eller du kan ændre standardvarigheden af overgange i dit projekt, så de allerede har den ønskede længe, når de tilføjes.
Du kan også indstille, hvor meget overgange skal overlappe med tilstødende klip. Denne indstilling har indflydelse på projektets varighed.
Du ændrer varigheden af individuelle overgange i et projekt på følgende måde:
-
I projektbrowseren skal du dobbeltklikke på overgangssymbolet. (Der er mange typer overgangssymboler; der vises flere nedenfor.)
-
Skriv i det infovindue, der åbnes, det antal sekunder, som overgangen skal vare.
Hvis iMovie er indstillet til at vise tidskoder til projektklip, skal du skrive overgangen i følgende format: TT.MM.SS:Billeder (timer, minutter, sekunder, billeder)
Hvis denne varighed skal gælde for alle overgange, som du allerede har føjet til projektet, og alle dem, du tilføjer senere, skal du vælge “Anvendes på alle overgange”.
Klik på OK.
Du ændrer standardvarigheden af overgange i et projekt på følgende måde:
-
Når projektet er åbent, skal du vælge Arkiv > Projektegenskaber.
Arkivmenuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.
Flyt mærket Varighed på overgang for at indstille længden, i sekunder, på overgange, der ikke er temaformaterede.
-
Flyt mærket Varighed på temaovergang for at indstille længden, i sekunder, på overgange, der er temaformaterede.
Hvis dette mærke er hvidt og ikke kan flyttes, betyder det, at projektet ikke har noget tema.
-
Vælg et af følgende:
“Anvendes på alle overgange”, hvis indstillingen skal anvendes på alle overgange, inkl. dem, du allerede har tilføjet, og på alle dem, du tilføjer fra nu af.
“Anvendes ved føjelse til projektet”, hvis indstillingerne kun skal anvendes på de overgange, du tilføjer fra nu af.
Klik på OK.
Du indstiller, hvor meget overgange skal overlappe tilstødende klip, på følgende måde:
Ligegyldigt om overgange føjes automatisk eller manuelt til et projekt, kan du indstille, hvor meget de skal overlappe med de tilstødende lip. Denne indstilling, som gælder alle overgange i projektet, har indflydelse på varigheden af projektet.
-
Dobbeltklik på et overgangssymbol i projektet. I det infovindue, der åbnes skal du vælge en mulighed på lokalmenuen Overlapning:
Alle - Bevar klipudsnit: De to klip vil overlappe med overgangens længde, og overgangen anbringes over det overlappende område. I dette tilfælde tilføjes der ikke noget ekstra indhold fra klippets ender. Projektets samlede varighed formindskes med længden på overgangen.
-
Halvdelen - Bevar projektlængde: Overgangen er anbragt, så den dækker to klip; hver halvdel af overgangen overlapper hvert klip. I dette tilfælde vil ekstra indhold fra enden af hvert klip tilføjes for at udfylde overgange. Projektets samlede varighed ændres ikke.