Du kan bruge den samme video i et projekt lige så mange gange, du vil.
Ved at kopiere og indsætte tekst:
-
I projektbrowseren skal du vælge den video (et eller flere klip eller et billedudsnit), som du vil bruge igen, og derefter vælge Rediger > Kopier eller trykke på Kommando-C.
Redigermenuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.
-
Flyt afspilningsmærket (den lodrette røde streg) til det sted, hvor du vil indsætte en kopi af den valgte video, og tryk derefter på Kommando-V for at indsætte videoen.
Hvis afspilningsmærket er over et andet videoklip, opdeles klippet i to, hvorefter det kopierede klip indsættes mellem dem.
Gentag trin to for at tilføje flere kopier af videoen.
Ved at Alternativ-klikke på et videoklip:
-
I projektbrowseren skal du Alternativ-klikke på et videoklip og trække det til det sted, hvor kopien skal vises i projektet.
Du kan anbringe det før, efter eller mellem andre videoklip. Du kan også anbringe det oven på et andet klip. Slip musens knap, når du ser det grønne symbol for Tilføj (+), og vælg derefter en kommando på den menu, der vises.
Du kan også tilføje den samme video ved at vælge den i begivenhedsbrowseren og trække den til projektet igen.
Når du bruger den samme video flere gange i et projekt, forøges den plads, som projektet bruger på harddisken, ikke. Projektet indeholder bare flere referencer til den samme kildevideo i begivenhedsbiblioteket og ikke faktiske dubletter af videoen.