Udvide eller forkorte et klip

Du kan finjustere placeringen og varigheden af et klip i dit projekt ved at flytte klippets start- eller slutpunkt eller hele det valgte udsnit med et billede ad gangen. Vælg en af følgende metoder, afhængigt af hvordan du arbejder.

Bruge kontrolmulighederne til finjustering:

Med denne metode forlænges eller forkortes et klip i intervaller på et billede.

  1. Vælg iMovie > Indstillinger, og klik derefter på Browser øverst i vinduet.

    iMovie-menuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.

  2. Vælg “Vis kontrolmuligheder til finjustering”.

  3. I projektbrowseren skal du flytte markøren til et klip og derefter klikke på en af de knapper til finjustering (pil med to spidser), som vises i begge ender af klippet.

    Der vises et orange vælgehåndtag.

    Billede af det orange vælgehåndtag på et klip

  4. Træk vælgehåndtaget for at øge eller mindske klippets varighed med et billede ad gangen.

    Når du trækker, viser en indikator (+1, +2, -1 osv.), hvor mange billeder der er blevet tilføjet eller fjernet.

    Du kan forlænge eller forkorte med maks. et sekund ad gangen, hvilket betyder op til 30 billeder i projekter med 30 bps og op til 24 timer i projekter med 24 bps. Hvis du vil forkorte eller forlænge et klip med mere end et sekund, skal du gentage trin 3 og 4.

Vha. klipværktøjet:

Med denne metode forlænges eller forkortes et klip i intervaller på en tiendedel af et sekund.

  1. I projektbrowseren skal du holde markøren over et videoklip og derefter vælge Klipværktøj på lokalmenuen Handling (symbolet ligner et tandhjul), som vises i nederste venstre hjørne af klippet.

    Billede af Klipværktøj valgt på lokalmenuen Handling

    Klipværktøjet vises, og de valgte klip er fremhævet med gult. De utydelige billeder er de klip i originalvideoen, som ikke bruges i projektet.

  2. I Klipværktøj skal du gøre et af følgende:

    • Træk håndtagene i begge ender af det valgte gule klip for at indstille dets start- og slutpunkt.

      Billede af håndtag på valgt videoklip

    • Flyt håndtagene et billede ad gangen ved at anbringe markøren nær det håndtag, du vil justere, og hold derefter Alternativtasten nede, mens du trykker på venstre eller højre piletast.

    • Flyt hele det gule vælgefelt til venstre eller højre ved at trykke på venstre- eller højrepilen eller ved at klikke i feltet og trække. Vha. denne teknik kan du ændre valget af video uden at ændre det valgtes varighed.

  3. Klik på OK.

Bruge løbende finjustering:

  • I projektbrowseren skal du gøre et af følgende for at forlænge eller forkorte et klip. Hvis du vil udvide et klip, skal der være ubrugte tilgængelige dele af klippet.

    • Flyt markøren i nærheden af slutningen af det klip, du vil justere, og hold derefter Kommando- og Alternativtasten nede. Når der vises et orange vælgehåndtag, kan du trække det.

    • Anbring markøren nær slutningen på det klip, du vil justere, og hold derefter Alternativtasten nede, mens du trykker på venstre- eller højrepilen.

    • Du flytter hele et valgt billedudsnit ved at trykke på venstre eller højre piletast for at flytte hele det valgte udsnit til højre eller venstre.