Hvert videoklip i iMovie (i et projekt eller en begivenhed) repræsenteres af miniaturebilleder grupperet i en filmstrimmel. Hver miniature i en filmstrimmel kan repræsentere hundredvis af videobilleder (enkelte billeder).
For at gøre det lettere at finde bestemte billeder i en filmstrimmel kan du gennemgå filmstrimlen billede for billede i stedet for at skimme den.
Du gennemgår en video billede for billede på følgende måde:
I projekt- eller begivenhedsbrowseren skal du flytte markøren hen over en filmstrimmel uden at klikke.
Tryk på venstre eller højre piletast for at flytte frem eller tilbage i klippet med et interval på et billede ad gangen.
Hvis der er valgt et helt videoklip (vises med en gul ramme omkring klippet), kan du ikke gennemgå det vha. piletasterne. Hvis der er valgt en del af et klip, og du trykker på piletasterne, flyttes valgrammen med et interval på et billede ad gangen.