Når du klikker på et klip i en begivenhed (kildevideo), vælger iMovie automatisk et forindstillet billedudsnit. Dette automatiske valg af udsnit er nyttigt, når du f.eks. vil oprette videoklip i nøjagtig samme størrelse, så de passer med rytmen på et musikspor.
Som standard er længden på det automatiske valg fire sekunders video. I iMovies indstillinger kan du ændre denne standardindstilling, så du ved at klikke på et begivenhedsklip i stedet vælger mindst et sekunds video eller højst ti sekunders video. Du kan også indstille, at hele klip vælges, når du klikker i en begivenhed.
Du indstiller automatisk valg af billedudsnit i kildevideo på følgende måde:
Vælg iMovie > Indstillinger, klik på Browser, og gør et af følgende:
Du ændrer længden af det valgte ved at vælge “Ved klik i begivenhedsbrowseren vælges” og derefter trække mærket for at angive, hvor mange sekunder du vil vælge.
Du indstiller det automatiske valg til hele klip ved at vælge “Ved klik i begivenhedsbrowseren vælges hele klip”.
Du slår automatisk valg fra ved at vælge “Ved klik i begivenhedsbrowseren fravælges alle”.