Du kan optimere arbejdspladsen i iMovie ved at flytte rundt på og ændre størrelse på nogle elementer. Prøv forskellige kombinationer af elementer for at finde den organisering, der passer bedst til din arbejdsmetode.
Du optimerer arbejdsområdet i iMovie på følgende måde:
Gør et af følgende:
-
Klik på knappen Ombyt (vist nedenfor) for at udskifte det skærmområde, der bruges til projekter (projektbiblioteket og projektbrowseren), med det skærmområde, der bruges til begivenheder (begivenhedsbiblioteket og begivenhedsbrowseren).
Arbejdsområdet til projekter er størst, når projektbrowseren er nederst i iMovie-vinduet. Når projektets arbejdsområde flyttes til bunden af iMovie-vinduet aktiveres oversigten med en række også automatisk.
-
Klik på knappen Begivenhedsbibliotek (i nederste venstre hjørne af begivenhedsbiblioteket) for at vise eller skjule begivenhedsbiblioteket, hvilket udvider eller formindsker den tilgængelige plads til fremvisning af videoklip fra begivenheder.
-
Hvis avancerede værktøjer er slået til, skal du klikke på knappen Nøgleordsfilter (under begivenhedsbiblioteket) for yderligere at udvide eller indskrænke den plads, der er tilgængelig til at se begivenheder.
Rediger størrelsen på iMovie-fremviseren (det område i iMovie-vinduet, hvor videoen afspilles). Se dette emne, hvis du vil vide, hvordan du gør: Ændre størrelsen på fremviseren i iMovie-vinduet.
Hvis der er sluttet en ekstra skærm til computeren, kan du indstille iMovie til at vise fremviseren på den ekstra skærm, så du får mere plads at arbejde på i iMovie-vinduet. Se dette emne, hvis du vil vide, hvordan du gør: Afspille på en ekstra skærm.