Slå avancerede værktøjer til

Når du slår avancerede værktøjer til i iMovie, får du adgang til en række kontrolmuligheder, så du kan strømline din arbejdsgang, kategorisere og filtrere din video og oprette interessante videoeffekter.

Når avancerede værktøjer er slået til, kan du gøre følgende:

  • Føje video til slutningen af et projekt ved blot at vælge den i begivenhedsbrowseren.

  • Markere video som “favorit”, “afvist” eller “ikke markeret” blot ved at vælge den

  • Mærke og filtrere video med nøgleord.

  • Nemt erstatte et klip i projektet med video af den samme varighed fra et valgt begivenhedsklip.

  • Føje kapitelmærker og kommentarer til dine filmprojekter.

  • Tilføje dækbilleder, billede-i-billede-klip og klip på opdelt skærm (side om side).

  • Bruge effekter med grøn og blå skærm til at indsætte video oven på andre videoklip eller animerede baggrunde

Se emnerne under “Se også” nedenfor for at få instruktioner i, hvordan du udfører disse opgaver.

Du slår avancerede værktøjer til på følgende måde:

Vælg iMovie > Indstillinger, klik på Generelt, og vælg Vis avancerede værktøjer.

iMovie-menuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.

Følgende nye elementer vises i iMovie-vinduet:

  • Knappen Nøgleord på værktøjslinjen giver adgang til vinduet Nøgleord, hvor du kan markere video med nøgleord.

    Billede af knappen Nøgleord

  • Med knapperne Kommentarmærker (A nedenfor) og Kapitelmærker (B nedenfor) kan du føje kapitelmærker og kommentarmærker til dine filmprojekter.

    Billede af knapperne Kommentarmærker og Kapitelmærker

  • Markørknappen på værktøjslinjen lukker evt. åbne værktøjer. Disse værktøjer vises på værktøjslinjen til højre for markørknappen. De omfatter værktøjet “Føj til projekt” og værktøjerne, der markerer video som “Favorit” og “Afvist”.

    Billede af Markørknappen

  • Knappen Nøgleordsfilter under begivenhedsbiblioteket viser eller skjuler vinduet til filtrering af nøgleord, hvor du kan sortere din video på basis af nøgleord.

    Billede af knappen Nøgleordsfilter