Du kan få iMovie til at vise den præcise varighed på videoklippene i dine begivenheder (kildevideo) og på videoklippene og andre elementer i dine projekter. iMovie viser disse tidskodeoplysninger i standardformatet TT.MM.SS.billeder (timer, minutter, sekunder, billeder).
Du viser tidskodeværdier på følgende måde:
-
Vælg iMovie > Indstillinger, klik på Generelt, og vælg derefter “Vis tid som TT.MM.SS:billeder”.
iMovie-menuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.
I projektbrowseren vises varigheder i tidskodeformat, når du bevæger markøren over den venstre ende af videoklip og over symboler for overgangseffekter. De vises også i det øverste venstre hjørne af de farvede bånd, der viser baggrundsmusik, titler, lydeffekter og kommentarer.
I begivenhedsbrowseren vises varigheder i tidskodeformat, når du bevæger markøren over videoklip.
Hvis du også indstiller iMovie til at vise oplysninger om afspilningsmærket, kan du se tidskoden til det billede, hvor markøren hviler, når du skimmer videoen.