Hvis du vil spare plads på computerens harddisk, kan du flytte video fra begivenhedsbiblioteket til en ekstern harddisk sluttet til computeren.
Du kan også kopiere begivenheder til en ekstern harddisk. Det kan du f.eks. gøre, hvis du vil oprette en kopi af hele dit videobibliotek eller kopiere en begivenhed til en vens harddisk.
Bemærk: Hvis du vil bruge en ekstern harddisk med iMovie, skal den formateres som Mac OS - udvidet (Journaled). iMovie understøtter ikke netværkstilsluttede lagringsdiske eller eksterne flash-hukommelsesdiske.
Du kopierer eller flytter begivenheder til en anden harddisk på følgende måde:
Slut en ekstern kompatibel harddisk til computeren.
-
I iMovie skal du klikke på knappen Harddisk for at se alle tilgængelige harddiske i dit begivenhedsbibliotek.
Knappen findes i det øverste højre hjørne af begivenhedsbiblioteket.
-
Vælg de begivenheder, der skal flyttes eller kopieres.
Du kan vælge flere begivenheder ad gangen, hvis du Kommando-klikker på begivenhedernes navne.
-
Gør et af følgende:
Du kopierer begivenheder ved at trække dem til symbolet for den harddisk i begivenhedsbiblioteket, som du vil kopiere dem til.
-
Du flytter begivenheder ved at holde Kommandotasten nede, mens du trækker begivenhederne til symbolet for den harddisk, som du vil flytte dem til.
Begivenhederne flyttes, og de slettes fra deres originale placering. Alle projekter, der bruger klip fra de flyttede begivenheder, refererer til klippene på deres nye placering. Det betyder, at den harddisk, som du har flyttet begivenhederne til, skal være sluttet til den computer, hvor projekterne er, hvis du skal kunne afspille eller redigere projekterne yderligere i iMovie.
Hvis du flytter en stor mængde video på en gang, kan processen tage flere minutter.