Om begivenheder og begivenhedsbiblioteket

Når du importerer video eller optager direkte til iMovie, lagrer iMovie videoen (råoptagelserne) som en eller flere begivenheder i begivenhedsbiblioteket. Det er kildevideoen til alle dine videoprojekter; når du opretter en film eller forfilm, vælger du videoklip fra dine begivenheder og føjer dem til projektet. Du kan derefter redigere videoen, som du vil, i selve projektet uden at ændre kildevideoen. Derfor kan du, når du har redigeret video i et projekt, altid vende tilbage til den originale, uændrede kildevideo.

Når du importerer video, giver du begivenhederne et navn, og derefter viser iMovie dem som standard i begivenhedsbiblioteket efter datoen for optagelsen af dem. Du kan vælge at organisere biblioteket på andre måder, og du kan også skjule biblioteket for at få mere plads at arbejde på.

Udover et kraftfuldt værktøj til fremstilling af filmprojekter er iMovie også nyttigt som et videobibliotek – en platform, hvor du kan organisere, få adgang til og se alle dine optagelser. Når du giver dine begivenheder meningsfulde navne som “Fødselsdagsfest 2010”, “Familieferie i Belize” osv., kan du organisere al din video, så den bliver let at finde og derefter se den direkte i iMovie.