Organisere begivenheder i begivenhedsbiblioteket

I begivenhedsbiblioteket kan du vælge at se dine begivenheder på flere forskellige måder, inkl. efter den dato, hvor de blev optaget, og den disk, de ligger på.

Du ændrer organiseringen af begivenhedsbiblioteket på følgende måde:

  1. Hvis du ikke kan se begivenhedsbiblioteket, skal du klikke på knappen Begivenhedsbibliotek.

    Billede af knappen Vis/skjul begivenheder.

  2. Gør et af følgende:

    • Hvis du vil se begivenheder efter den harddisk, hvor videoen opbevares, skal du vælge Oversigt > Vis begivenheder efter disk eller klikke på knappen Harddisk øverst til højre i begivenhedsbiblioteket.

      Oversigtmenuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.

      Fravælg denne kommando på Oversigtmenuen, eller klik på knappen Harddisk igen for at se begivenhederne opført efter dato.

      Billede af knappen Harddisk

    • Du viser begivenheder på basis af den måned, hvor de blev optaget, ved at vælge Oversigt > Grupper begivenheder efter måned.

    • Du viser begivenheder sorteret i faldende rækkefølge efter dato ved at vælge Oversigt > “Seneste begivenheder øverst”. Hvis du fravælger denne mulighed på menuen, sorteres begivenhederne i stigende rækkefølge med de ældste begivenheder øverst.

    • Du adskiller klip i begivenhedsbrowseren vha. de dage, de blev optaget, ved at vælge Oversigt > “Vis separate dage i begivenheder”.

    • Hvis du vil vise oplysninger om, hvornår begivenheden blev optaget, skal du vælge iMovie > Indstillinger, klikke på Browser øverst i vinduet og derefter vælge afkrydsningsfeltet ud for “Vis datoudsnit i begivenhedsbiblioteket”.