Du finder videoer med panorering på følgende måde:
Når en begivenhed (kildevideo) er blevet analyseret for kamerapanoreringer, kan den filtreres, så du kun ser optagelser, hvor der panoreres til venstre, højre eller begge retninger. Filtrering hjælper dig med at finde optagelser, der kan bruges bestemte steder i dine projekter.
I begivenhedsbiblioteket skal du vælge den begivenhed (allerede markeret til kamerapanoreringer), du vil søge i.
-
Klik på knappen Nøgleordsfilter under begivenhedsbiblioteket for at åbne vinduet “Filtrer efter nøgleord”.
Hvis du ikke kan se knappen Nøgleordsfilter, skal du slå avancerede værktøjer til.
Sørg for, at “Filtrer efter nøgleord” er valgt øverst i vinduet.
-
Klik på knapperne ud for Panorer til venstre og Panorer til højre for at indstille filteret.
Når knappen er grøn, indeholder filteret den parameter; når knappen er rød, gør den ikke.
-
Klik på En af eller Alle nederst i vinduet til filtrering af nøgleord for at finde optagelser, der svarer til en af de valgte parametre eller til alle parametre på en gang.
Når du vælger søgeparametre, vises de tilsvarende klip i begivenhedsbrowseren til højre.
Klik på knappen Nøgleordsfilter igen, når du er færdig, for at lukke vinduet til filtrering af nøgleord.