Filtrere videoklip, der indeholder billeder af personer

Hvis du har analyseret en begivenhed efter tilstedeværelsen af personer, kan du sortere den og kun se de optagelser, der indeholder personer.

Du finder alle optagelser, der viser personer, i en begivenhed på følgende måde:

Når video i en begivenhed er blevet analyseret for tilstedeværelsen af personer, vises der et violet symbol under begivenhedsbrowseren.

  1. I begivenhedsbrowseren skal du klikke for at vælge den begivenhed, du vil søge i.

  2. Klik på knappen Personer.

    Billede af lokalmenuen Vis

    Begivenhedsbrowseren opdateres og viser kun den video, der indeholder personer.

Du kan se al den video fra den valgte begivenhed, der indeholder personer, uden at klikke på knappen Personer. Klip, der indeholder billeder af personer, vises i begivenhedsbrowseren med en lilla streg øverst sammen men alle andre optagelser i begivenheden.

Du finder bestemt begivenhedsvideo, der viser personer, på følgende måde:

  1. I begivenhedsbrowseren skal du klikke for at vælge den begivenhed (allerede analyseret for personer), du vil søge i.

  2. Klik på knappen Nøgleordsfilter under begivenhedsbiblioteket for at åbne vinduet “Filtrer efter nøgleord”.

    Billede af knappen Nøgleordsfilter

    Hvis du ikke kan se knappen Nøgleordsfilter, skal du slå avancerede værktøjer til.

  3. Sørg for, at afkrydsningsfeltet “Filtrer efter nøgleord” er valgt øverst i vinduet.

  4. Klik på knapperne ud for de parametre, du vil søge efter, for at indstille filteret.

    Når knappen er grøn, indeholder filteret den parameter; når knappen er rød, gør den ikke.

    De mulige parametre er Personer (en eller flere personer), En person, To personer, Gruppe (to eller flere personer) og Nærbillede, Medium (en halvtotal) og Bredt format (en optagelse med vidvinkel). Du ser kun de parametre, der gælder de valgte optagelser.

  5. Klik på En af eller Alle nederst i vinduet til filtrering af nøgleord for at finde optagelser, der svarer til en af de valgte parametre eller til alle parametre på en gang.

    Hvis du f.eks. vil finde nærbilleder af en enkelt person, skal du klikke på knapperne Nærbillede og En person, så de bliver grønne, og derefter klikke på Alle.

    Billede af vinduet til filtrering af nøgleord

    Når du vælger søgeparametre, vises de tilsvarende klip i begivenhedsbrowseren til højre.

  6. Klik på knappen Nøgleordsfilter igen, når du er færdig, for at lukke vinduet til filtrering af nøgleord.