Finde video markeret med bestemte nøgleord

Du kan sortere begivenhedsvideoen for hurtige at finde et billedudsnit, du har mærket med bestemte nøgleord.

Du finder video markeret med bestemte nøgleord på følgende måde:

  1. Du åbner vinduet Nøgleordsfilter ved at klikke på knappen Nøgleordsfilter.

    Hvis du ikke kan se knappen Nøgleordsfilter, skal du slå avancerede værktøjer til.

    Billede af knappen Nøgleordsfilter

  2. Sørg for, at afkrydsningsfeltet “Filtrer efter nøgleord” er valgt øverst i vinduet.

  3. Vælg de nøgleord, du vil bruge til “filtrering” af videoen, ved at klikke på højre side af knappen ud for et nøgleord, så den bliver grøn.

    Du fravælger et nøgleord ved at klikke på det igen.

  4. Du udelukker video, som er mærket med et nøgleord, ved at klikke på den venstre side af knappen, så den bliver rød.

    Al video, som er markeret med det pågældende nøgleord, skjules. Klik på knappen igen for at vise videoen igen.

  5. Nederst i vinduet skal du klikke på en af følgende filtreringsknapper for at vise eller skjule video markeret med de valgte nøgleord.

    • En af:  Finder video, der er markeret med et eller flere af de valgte nøgleord.

    • Alle:  Finder kun video, der er markeret med den valgte kombination af nøgleord.

    Billede af vinduet til filtrering af nøgleord

  6. Hvis du vil se al videoen i begivenheden igen, skal du fravælge afkrydsningsfeltet "Filtrer efter nøgleord" øverst i vinduet.

  7. Klik på knappen Nøgleordsfilter igen, når du er færdig, for at lukke vinduet til filtrering af nøgleord.