iMovie er et program til mange formål. Du kan bruge det til at fremstille originale videoprojekter, men du kan også bruge det til at lagre og organisere dine videooptagelser og til at se video – de projekter, du fremstiller, og dine råoptagelser (som organiseres i begivenheder i iMovie). Når du ser projekter eller begivenheder, kan du afspille dem fra begyndelsen eller et tilfældigt sted. Du kan også afspille et individuelt klip i et projekt eller en begivenhed.
Du afspiller din video på følgende måde:
Gør et af følgende:
-
Du afspiller en begivenhed eller et projekt fra begyndelsen ved at klikke på et klip i et projekt eller en begivenhed og derefter klikke på knappen Afspil under projekt- eller begivenhedsbrowseren. Du kan også vælge Oversigt > “Afspil fra begyndelsen” eller trykke på apostrof (').
Oversigtmenuen vises på en lysegrå linje øverst på skærmen.
Hvis du vil afspille dit projekt eller din begivenhed fra et bestemt sted, skal du i projekt- eller begivenhedsbrowseren flytte markøren til det billede, hvor du vil starte, og derefter trykke på mellemrumstasten.
Du afspiller et billedudsnit eller klip ved at vælge det i projekt- eller begivenhedsbrowseren (så det får en gul ramme) og derefter trykke på bindestregen (-) eller vælge Oversigt > Afspil det valgte.
Du afspiller et billedudsnit eller klip i en sløjfe ved at vælge det i projekt- eller begivenhedsbrowseren (så det får en gul ramme) og derefter vælge Oversigt > Afspil det valgte i sløjfe. Tryk på mellemrumstasten for at stoppe.
Du afspiller et projekt på fuld skærm fra begyndelsen ved at vælge Oversigt > “Afspil på fuld skærm”, når projektet er åbent i projektbrowseren, eller ved at trykke på Kommando-G for at afspille projektet fra afspilningsmærket.